
Det skal du bruge:
Salat
Ca. 40 g feldsalat
Ca. 40 g babyspinat
4 store blade romainesalat
1 dl rød quinoa, ukogt
1½ gulerød
1 stribet rødbede
1 stor, moden avocado
4 skiver honningmelon
1½ dl sojabønner
frisk koriander
1½ dl friske blåbær
ca. 1 dl grofthakkede mandler, ristede
olivenolie
hvidvinseddike
flagesalt/sort peber
Appelsin- & gedeostekompot
2 dl cremefraiche
125 gram gedeost
½-1 appelsin, fintrevet skal (gem lidt til at toppe kompotten med)
1 tsk. flydende honning
flagesalt/sort peber
Sådan gør du:
Appelsin- & gedeostekompot
Lav små klumper af cremefraichen i en skål. Smuldr gedeosten i, og smag til med appelsinskal, flydende honning, salt og peber.
Salat
Kog den røde quinoa til 2 personer ifølge anvisningerne på pakningen – gerne med en terning grøntsagsbouillon, der giver mere smag.
Skræl guleroden, og skær den i stave.
Skræl den stribede rødbede, og høvl den i tynde skiver på et mandolinjern.
Tag sojabønnerne ud af fryseren, lad den dem tø op i lunkent vand.
Ved servering
Anret hele blade romainesalat på tallerkenerne.
Vend quinoa, feldsalat og babyspinat, og læg det på tallerkenerne.
Pynt med fintskåret avocado, sojabønner, stribede rødbeder, gulerodsstave og honningmelon.
Top salaten med ristede mandler, blåbær og frisk koriander, flagesalt og sort peber. Hæld til sidst olivenolie og hvidvinseddike over.
Serveres med den gode gedeostekompot og godt brød.